Droneflyvning – et effektivt redskab til inspektion af ejendomme

Droneinspektion er blevet en stor del af vores daglige arbejde, når vi skal inspicere bygninger og andre konstruktioner. Inspektion med droner gør det muligt at inspicere svært tilgængelige områder, som normalt ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Dermed kan vi nemt og effektivt give et retvisende billede af ejendommens tilstand set fra luften.

Se her, hvordan en droneinspektion af et tag foregår:

Fordele ved droneinspektion:

  • Hurtigt overblik – dronen gør det muligt at inspicere mange hundrede m² tag eller facade, som ellers ville tage lang tid at gennemgå fra en lift.

  • Omkostningseffektivt – Inspektion med drone minimerer tidsforbruget og omkostningerne til f.eks. lift og sikkerhedsforanstaltninger ved traditionel inspektion.

  • Nem tilgængelighed – med dronen er vi ikke afhængige af store pladskrav ved ejendommen, men kan komme til alle steder.

  • Se alle steder på bygningen – Ved hjælp af droneinspektion, kan vi tilgå selv de mest utilgængelige steder udvendigt på ejendommen. Dermed kan vi få adgang til områder, som ellers ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

  • Dokumentation for skader – Dronen kan komme helt tæt på de forskellige bygningsdele og optage billeder og video i høj opløsning, så vi hurtigt kan identificere potentielle skader på ejendommen.

Vores foretrukne våben til tag- og facadeinspektioner

Vi bruger Mavic 2 Pro – den ultimative fotodrone, der har det bedste fra begge lejre; en transportabel platform, der kan foldes sammen og et Hasselblad-kamera af hidtil uset kvalitet, der tager 20 MP-billeder med en 1″ sensor og skyder 4K, 10-bit video.

Mavic 2 Pro kameraet har en række professionelle muligheder som justérbar shutter og Hasselblads farvepræcision, der gør, at materialet kan bruges professionelt og matches op med de større kameraer – både på billede og video-delen.

Mavic 2 Pro er ideel til at udføre professionelle inspektioner på grund af det gode kamera og sikkerheds-sensorer, der hjælper os med at flyve tæt på objekter uden at risikere en kollision.

Vi bruger typisk dronen til:

  • Inspektion – for tilstandsvurdering af facader, tage, tagrender, inddækninger og andre svært tilgængelige bygningsdele.

  • Kvalitetssikring – tilsyn og mangelgennemgang eller i forbindelse med 1- og 5-års gennemgange

  • Dokumentation – før-, under- og efterbilleder af byggerier.

Læs meget mere om, hvordan vi aktivt bruger dronerne i hverdagen, samt mulighederne for at få lavet en droneinspektion på jeres ejendom, her: https://www.mmake.dk/ydelser/droneinspektion/

Skal vi hjælpe jer?

Vi hjælper jer gerne på rette vej, helt uforpligtende!

Bliv kontaktet

Kontakt os og hør mere

I er altid velkomne til at kontakte os, så I kan få den rette rådgivning omkring jeres fremtidige renoverings- og vedligeholdelsesprojekter

Vi vender tilbage indenfor 24 timer (på hverdage).

MMAKE er stolte støttere af

MMAKE er medlemmer af