Fugtsikring af kælder og en meget glad boligforening

Peter Hvidt fra andelsboligforeningen A/B Gl. Mølle i København fortæller her om det gode og professionelle forløb, som foreningen oplevede, da deres ejendom skulle fugtsikres og kloakrenoveres af MMAKE.

Fugtsikring af kælder og en meget glad boligforening

Peter Hvidt fra andelsboligforeningen A/B Gl. Mølle i København fortæller her om det gode og professionelle forløb, som foreningen oplevede, da deres ejendom skulle fugtsikres og kloakrenoveres af MMAKE.

”Vi kunne læne os tilbage i vognen. MMAKE satte sig for bordenden fra start og styrede projektet, og vi følte, vi var i sikre hænder. I dag betragter vi MMAKE som vores faste byggerådgiver, og jeg vil til hver en tid anbefale andre boligforeninger at samarbejde med MMAKE.”

Sådan siger Peter Hvidt, der sidder i bestyrelsen hos andelsboligforeningen A/B Gl. Mølle i København. I 2019 oplevede beboerne i foreningen fugt i kælderen. Fugten sad i væggene og hang i luften, og i foreningens tilstandsrapport var anbefalingen da også klar, der skulle gøres noget ved problemet.

”Vi kiggede efter et rådgivningsfirma og kom i dialog med MMAKE. De undersøgte vores kælder grundigt og fremlagde deres syn på sagen på en generalforsamling på en overbevisende måde. De virkede meget dedikerede og professionelle, og det blev aldrig sælgeragtigt. Derfor bad vi MMAKE om at løse opgaven, og det har vi bestemt ikke fortrudt,” siger Peter Hvidt.

 

MMAKE er på boligforeningens side

Jan Crone Foster er bygningskonstruktør og partner hos MMAKE. Han forklarer, at situationen hos Gl. Mølle var typisk for ældre ejendomme, hvor der ikke er udført tidssvarende fugtsikringstiltag. Fugten kom op gennem fundamenterne og ind gennem kældervæggene, og den var begyndt at lave rustskader på bærende stålbjælker samt råd- og svampeskader i træværket. Det var derfor vigtigt, at fugten blev stoppet. Han siger om løsningen:

”Vi har lavet udvendig opgravning, lagt omfangsdræn og etableret lodret fugtisolering. Og så har vi brugt en metode, hvor vi indskærer en ny fugtspærre i væggen lige over kældergulvet. Vi saver simpelthen bygningen midt over, kan man sige, og lægger rustfri stålplader ind i bredden for at stoppe den opstigende grundfugt.”

Kælderen er nu fri for fugt og er skybrudssikret. Alle kloakkerne er desuden renoveret, så de holder mange år ud i fremtiden. Peter Hvidt er meget tilfreds med resultatet. Han fremhæver processen og samarbejdet med MMAKE. For bestyrelsen har følt sig tryg hele vejen:

”Vi har på intet tidspunkt været i tvivl om, at MMAKE er på vores side. De tog os i hånden fra dag ét. Vi har for eksempel deltaget på alle de ugentlige arbejdsmøder med entreprenøren, hvor vi fik indsigt i forløbet og kunne stille spørgsmål,” siger Peter Hvidt og forsætter:

”De talte vores sag på disse møder og demonstrerede højt fagligt niveau og engagement. De gjorde entreprenøren opmærksom på detaljer og insisterede på, at arbejdet blev udført på den bedste måde i alle henseender. Og det er præcis det, vi forventer, en rådgiver skal kunne.”

 

MMAKE er specialister i byggerådgivning

MMAKE er en specialistvirksomhed, forklarer Jan Foster Crone, og er derfor inddelt i fire afdelinger, som hver især søger den nyeste viden inden for hver deres fagområde. Om det er klimasikring, VVS, kloakrenovering, vedligeholdelse af bygninger eller fugtsikring, så bruger MMAKE altid de nyeste metoder – ikke bare traditionelle metoder.

”Vi tror på specialisering og har derfor vores fire afdelinger, der går i dybden med hver deres kerneområde. Vi har eget specialistudstyr og måleinstrumenter til at lave undersøgelser af de eksisterende forhold, inden vi begynder på et projekt. Det giver bedre processer og resultater, når vi har et præcist og oplyst grundlag at tage udgangspunkt i,” siger Jan Crone Foster.

Han fortæller, at MMAKE netop har taget initiativ til et forskningsprojekt, hvor en arbejdsgruppe til foråret skal undersøge de bedste løsninger til fugtsikring af fuldmurede kældervægge og derefter gennemføre et fuldskalaprojekt. Teknologisk Institut er en del af gruppen. De skal udføre målinger og rapporter over en periode på 3-5 år. At MMAKE er fremsynede og proaktive i deres tilgang, det er også noget, Peter Hvidt har lagt mærke til. Han siger:

”MMAKE var ofte et skridt foran os, når vi spurgte ind til elementer i sagen. Hvis vi for eksempel spurgte om et rør, der så mærkeligt ud, så var svaret ofte; ’ja, det har vi været ude at kigge på her til morgen, nu skal I høre’. Der var en form for tilsynsbesøg, uden vi havde bedt om det, og det var trygt.”

 

De gode samarbejdspartnere betyder meget

Jan Foster fortæller desuden om vigtigheden af gode samarbejdspartnere. Det hele starter med en dygtig administrator, der kan støtte og rådgive foreningerne igennem disse komplicerede opgaver.

”Vi kan klart mærke, når vi har dygtige administratorer med på projekterne, og Lene Raahauge fra Vest Administrationen, A/B Gl. Mølles byggesagsadministrator, er altid en skarp og kompetent person at have på foreningens side. Når projekterne skal gennemføres, så kræver det desuden dygtige entreprenører, og derfor inviterer vi kun de bedste aktører til at byde på opgaverne. På Gl. Mølle projektet var hovedentreprenøren ATZ, og Cortex stod for at skære den nye fugtspærrer ind gennem kældervæggene,” siger Jan Foster Crone.

Hør mere om fugtsikring af kældre

Bliv kontaktet

Kontakt os og hør mere

Du er altid velkommen til at kontakte os, så du kan få den rette rådgivning omkring dine fremtidige renoverings- og vedligeholdelsesprojekter

Vi vender tilbage indenfor 24 timer (på hverdage).

MMAKE er stolte støttere af

MMAKE er medlemmer af