MMAKE Er Rådgivende Bygningskonstruktører

En lille virksomhed med mange kompetencer

Om os

MMAKE er et byggeteknisk rådgivningsfirma, som er ejet og drevet af Martin Melander og Mads Møller Madsen. Virksomheden har eksisteret siden 2016.

Vi er begge uddannede bygningskonstruktører og har baggrund som hhv. murer og tømrer. Vi har erfaring fra mange projekter og alt lige fra større nybyggerier til renovering af små og store ejendomme. Som bygningskonstruktør har vi arbejdet for henholdsvis entreprenør- og rådgivende ingeniørvirksomheder.

Mads Møller Mmake

Mads Møller Madsen

Martin Melander

Martin Melander

Hvad laver Rådgivende Bygningskonstruktører?

Som Rådgivende Bygningskonstruktører leverer vi mange af de samme ydelser som rådgivende ingeniørvirksomheder gør, men vores tilgang til projekterne er lige dele praktisk som teoretisk. Som bygningskonstruktører har vi en stærk praktisk erfaring, ofte med baggrund som håndværker, suppleret med en teoretisk byggeteknisk videreuddannelse. Med dette fundament er vi stærkt rustet til at rådgive om, varetage og lede et renoverings- eller ombygningsprojekt sikkert fra idé til aflevering af det færdige projekt.

Vi lægger stor vægt på god kommunikation med alle involverede parter i løbet af projektet. Dårlig kommunikation er ofte grunden til tvister og mistillid mellem byggeprojektets parter, hvorfor projektets forløb og resultat kan optimeres meget gennem god kommunikation.

Vores kerneværdier

Vi leverer kvalitet – Det betyder for vores kunder at vi kvalitetssikrer vores arbejde og de projekter som bliver udført på deres ejendom. At vi stiller samme høje krav til samarbejdspartnere og de entreprenører som vi indbyder på projekter. At vi er i konstant udvikling ved at holde os opdateret såvel teknologisk som lovmæssigt. For vores medarbejdere betyder det at vi støtter hinanden i projekternes gennemførelse. At vi er omhyggelige i vores dokumentation, så vi kan aflaste hinanden ved behov. At vi giver det enkelte projekt den nødvendige tid.

Vi kommunikerer tydeligt – Det betyder for vores kunder at vores tekniske viden bliver gjort forståelig, så de i samarbejde med os nemmere kan træffe de gode beslutninger. At vi reagerer på forhold, der kan have betydning for projektets gennemførelse og resultat. At vi fremmer et åbent samarbejde mellem vores kunde, eventuelle samarbejdspartnere og os. Det betyder for vores medarbejdere at vi ved, hvad vi forventer af hinanden. At vi har et gensidigt respektfuldt arbejdsmiljø. At vi anerkender hinandens forskelligheder. At vi er uhøjtidelige og tillidsfulde.

Vi er troværdige – Det betyder for vores kunder at en aftale er en aftale. At vi kun påtager os projekter, som vi er kompetente til at løse. At vi altid siger vores mening. At vi behandler vores kunders ejendom og økonomi med respekt, og altid inddrager dem i det omfang, som de ønsker. Det betyder for vores medarbejdere at vi kan stole på hinanden. At vi giver hinanden relevant feedback som kollega og holdspiller.

Vi tager socialt ansvar – Det betyder for vores medarbejdere at vi tager praktikanter og dermed er med til at uddanne nye bygningskonstruktører. At vi sikrer vores medarbejdere relevante forsikringer og pensioner. At vi støtter op om og forventer en personlig udvikling for den enkelte. At vi løbende arrangerer sociale arrangementer. Det betyder for vores kunder at de bliver mødt af glade og motiverede medarbejdere. At vi kan have fuld fokus på at løse deres projekt. At vi har en positiv og imødekommende tilgang til alle opgaver.

Læs mere om byggerådgivning
  • MMAKE lever op til deres motto - vi var i øjenhøjde gennem hele forløbet. Det gjorde absolut intet at MMAKE delte projekteringsopgaven op med Mads og udførelsen med Martin, større er firmaet jo ikke

    Bestyrelsen hos EF af 01.11.1968 - i forbindelse med tagudskiftning og facaderenovering

  • Opgaverne blev lavet til tiden til den aftalte pris. God styring og meget tryghed for ejendommens beboere. Stor ros til MMAKE

    Thomas Alslev Christensen fra EF Schlegels Allé 5 - i forbindelse med tagudskiftning

  • Vi vil helt sikkert benytte MMAKE til vores næste projekt

    Bestyrelsesformanden hos AB Bjerrebo - i forbindelse med renovering af altaner m.m.

MMAKE er stolte støttere af

MMAKE er medlemmer af